Udland

Rusland beskylder Nato for at øge spændinger om Ukraine

Russerne beskylder Nato for at opmuntre Ukraine til at anvende militærmagt i det østlige Ukraine,

Den russiske Nato-udsending, Alexander Grusjko, sender en byge af beskyldninger mod Nato, som han mener har medskyld i militære aktiviteter nær den russiske grænse, og at disse aktiviteter er uden fortilfælde.

Grusjko siger til det russiske nyhedsbureau RIA, at aktiviteterne er med til at øge spændingerne, og de kan bidrage til at underminere eksisterende sikkerhedsaftaler.

Russerne beskylder Nato for at opmuntre Ukraine til at anvende militærmagt i det østlige Ukraine og for at besværliggøre en politisk fredelig løsning på konflikten i landet.

Mandag er der ubekræftede meldinger om, at ukrainske kampfly har bombet prorussiske separatisters bygning i Lugansk, et tidligere regionshovedkvarter, med døde og kvæstede til følge.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.