Militær

Rusland dropper missiler

MOSKVA:Rusland opstiller alligevel ikke missiler i Østersø-enklaven Kaliningrad. Det russiske nyhedsbureau Interfax skriver fredag, at planen om at opstille såkaldte Iskander-missiler er droppet. Det sker, efter at USA torsdag meddelte, at det amerikanske missilskjold i Polen og Tjekkiet alligevel ikke realiseres. I januar i år sagde generalstaben i Moskva, at missilplanen foreløbig var suspenderet, fordi der lød nye toner fra præsident Barack Obama og hans regering om missilskjoldet. Nu ser det så ud til, at planen helt er begravet. /ritzau/AFP