Udland

Rusland godkender Ukraine-afstemning

Folkeafstemningens resultat skal føres ud i livet på civiliseret vis og uden vold, siger Ruslands regering.

Ruslands regering siger, at den respekterer folkets vilje om løsrivelse, som det har udtrykt ved en folkeafstemning i Donetsk og Lugansk i det østlige Ukraine.

Folkeafstemningens resultat skal følges på en civiliseret måde og uden vold, hedder det.

- I Moskva respekterer vi folkets vilje i regionerne Donetsk og Lugansk og regner med den praktiske iværksættelse af folkeafstemningens resultat på en civiliseret vis uden gentagelse af volden og gennem dialog, lyder det i erklæringen fra Kreml.

Ukraines regering kalder folkeafstemningerne i de to østukrainske regioner søndag for en farce.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst