Udland

Rusland kræver to soldater løsladt omgående fra Ukraine

Ukrainske sikkerhedsstyrker har bortført to russiske soldater på halvøen Krim, og Rusland kræver dem løsladt.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

People walk past a graffiti depicting Russian President Putin seen on a residential building in Simferopol Foto: Reuters/Pavel Rebrov

To russiske soldater er søndag blevet pågrebet af ukrainske sikkerhedsstyrker på Krim og bragt til den ukrainske region Nikolajev, skriver Ruslands forsvarsministerium.

Rusland kræver de to militærfolk løsladt omgående.

Ministeriet kalder det en "åbenlys provokation".

Ifølge russiske statsmedier er Ukraine i færd med at "fabrikere" en straffesag imod de to. Ukraine hævder, at de to er tidligere ukrainske soldater, som har brudt deres ed.

- Det kan ikke udelukkes, at psykisk og fysisk pres udøves mod de russiske soldater for at få dem til at "indrømme", hvad Ukraine ønsker at høre, skriver ministeriet i en udtalelse.

Bortførelsen af soldaterne skal være sket på Krim, som Rusland formelt annekterede i foråret 2014.

EU og det meste af verden vil ikke acceptere Ruslands erobring af halvøen, som i 1954 af den politiske ledelse i Moskva blev "tildelt" sovjetrepublikken Ukraine.

/ritzau/Tass

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.