EMNER

Rusland og Georgien stadig i konflikt

SANKT PETERSBORG: Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans georgiske kollega, Mikhail Saakasjvili, kom ikke langt i løsningen af den langvarige politiske og økonomiske konflikt mellem de to lande under et møde i Sankt Petersborg tirsdag aften. Begge præsidenter sagde, at samtalerne var “hjælpsomme”. Men sagde også, at de ikke var kommet langt i retning af et kompromis om olie- og gasforsyning, uenighed om grænsedragning og import af georgisk vin. - Diskussionerne var frugtbare. De gensidige angreb og beskyldninger er sket på grund af manglende kontakter og forbindelser på rette niveau, sagde Putin. Mikhail Saakasjvili var dog mindre positiv og sagde, at hovedparten af problemerne mellem de to lande forsat var uløste. /ritzau/Reuters