Georgien

Rusland truer Georgien med krig

Moskva: Rusland advarede i går Georgien om, at det vil bruge militær magt, hvis dets "landsmænd" i udbryderrepublikkerne Abkhasien og Sydossetien bliver angrebet. Rusland "gør alt for at afværge et militært scenarie", siger Valerij Kenjakin, det russiske udenrigsministeriums udsending til de tidligere sovjetstater. - Men hvis en krig går i gang, så vil vi være nødt til at forsvare vores landsmænd, selv med militære midler, siger han. Georgien har i mere end et årti haft et anstrengt forhold til Rusland på grund af Moskvas støtte til Abkhasien og Sydossetien, som begge er en del af Georgien./ritzau/