Rusland truer nu officielt Danmark med at blive væk fra Eu-topmøde

EMNER 28. October 2002 06:00

MOSKVA: Den danske ambassadør i Moskva, Lars Vissing, måtte i går møde op i det russiske udenrigsministerium. På mødet fik han overrakt en erklæring, hvori Rusland officielt truer Danmark med at blive væk fra topmødet mellem EU og Rusland i København i næste måned, hvis Den Tjetjenske Verdenskongres som planlagt finder sted i København i dag og i morgen. Lars Vissing ønsker ikke at kommentere indholdet af mødet i det russiske udenrigsministerium, men bekræfter, at det har fundet sted, og at indholdet af erklæringen er formidlet videre til det danske udenrigsministerium. Erklæringen skabte straks travlhed i det danske udenrigsministerium, men det ønskede ikke at oplyse præcist, hvilke ting der blev diskuteret. Kun at der foregik "intens diplomatisk aktivitet i mange spor". /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...