Udland

Rusland: Vi vil hjælpe moderate oprørere i Syrien

Udenrigsminister Lavrov siger, at Rusland er klar til at støtte moderate oprørsgrupper med bomber mod IS.

Rusland melder sig klar til at indgå et tættere samarbejde med USA i Syrien, hvor de to stormagter har været i åben konflikt om, hvad det egentlige mål med deres militære operationer er.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger blandt andet, at Rusland er klar til at støtte moderate oprørsgrupper med luftangreb mod ekstremisterne i Islamisk Stat (IS).

Lavrov siger også, at russerne er klar til et tættere samarbejde med USA i bekæmpelsen af terrorgrupper i landet.

Rusland kræver, at der i forbindelse med en politisk overgangsløsning i Syrien skal afholdes et præsidentvalg.

Amerikanerne har bombet i Syrien siden sidste efterår, mens Rusland indledte sin bombekampagne 30. september i år.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst