Rusland

Ruslands økonomi skrumper

MOSKVA:Den russiske økonomi skrumpede med 10,5 procent i august sammenlignet med et år tidligere. Det oplyser den russiske økonomiminister, Elvira Nabiullina. Det var et kraftigere fald end i juli. Den russiske regering har tidligere udtrykt forhåbning om, at økonomien kommer ud af tilbageslaget i tredje kvartal. Selv hvis det skulle ske, bliver væksten i år negativ. Nabiullina regner med en indskrænkning af den russiske økonomi på 8,5 procent på årsbasis i 2009./ritzau/