Rusmidlernes historie

Der er to grunde til, at vi mennesker bruger rusmidler: [ for at få det godt og [ for at få det bedre.

Alice Thaarup

Alice Thaarup

Det er ikke et biologisk behov at beruse sig i alkohol og stoffer, men historien viser, at vi mennesker åbenbart altid har haft et ønske om at beruse os. Fra tidernes morgen var det i stoffer, som fandtes i naturen. Vore forfædre, vikingerne, gik bersærk i svampeorgier. I andre kulturer og klimaer var det kokapalmen, hampplanten og opiumsvalmuen, som mennesker brugte til grænseoverskridende oplevelser. Den oprindelige brug af rusmidler havde en funktion i folks liv og var forbundet med særlige ritualer. Rusmidlerne brugtes for eksempel, når udfaldet af en krig skulle markeres, ved dødsfald og fødsler og som et middel til at komme i kontakt med guderne og det guddommelige. I dag er brug af rusmidler under en eller anden form blevet en dagligdags foreteelse trukket ud af rituelle sammenhænge. Senere i historien fandt mennesket ud af at forarbejde naturprodukter til populære og potente rusmidler. Og senere igen tog kemien over og forsynede os med en sand overflod af stoffer, som udvikles og tilpasses forskellige tider og behov, så længe der er nogen, der efterspørger dem. I Danmark som i andre vesteuropæiske lande er der en meget gammel tradition for at drikke alkohol. Gravfund fra det antikke Grækenland viser, at man for at skåne den afdøde for at tørste i det hinsides gav ham udstyr til vinfremstilling med i graven. På Christian den Fjerdes tid fortælles i ord og billeder om et stort forbrug af hjemmebrygget øl, og at alle uanset alder, køn og socialt lag drak alkohol. Den tids foretrukne morgenmad var ølsuppe, og sammen med brød var øllet den vigtigste ernæring for den brede befolkning. “Statistikken” fra den tid fortæller, at en familie i 1600-tallet brugte omkring tre liter øl om dagen per person, børnene inklusive. I midten af det 17. århundrede kom kaffe og te til Europa fra Nær- og Mellemøsten, hvor disse nydelsesmidler var udbredte i den islamisk-arabiske kultur. Først vandt disse drikke indpas blandt aristokraterne, senere blandt borgerskabet. I England beskrev datidens bekymrede ”forebygger” kaffen på denne måde: ”En kaffedrikker er en person med et træt og hærget udseende, og man frygter, at hvis vedkommende sætter børn i verden, vil hun føde defekte børn.” Kaffen blev efterhånden så populær, at den var med til at mindske forbruget af øl - dog ikke blandt de laveste sociale lag af befolkningen, som ikke deltog i det 17. og 18. århundredes kaffekultur. Ludvig Holberg har beskrevet, hvordan barselsvisitterne blev sobre og ædruelige, da kvinderne tog kaffedrikkeriet til sig på bekostning af alkoholen. Alkoholens funktion som et middel til at glemme og flygte fra hverdagens små og store problemer er snævert forbundet med den nye drik: brændevinen. I polariteten mellem disse rusmidlers virkninger genspejles også polariteten mellem klasserne: Kaffen er borgerlig, brændevinen er proletarisk. Det var i øvrigt også i 1600-tallets Europa, at rygningen af tobak vandt indpas. Rygning blev kaldt ”den tørre drukkenskab”. Første gang tobakken omtales er som en ny mode i Nederland, så allerede dengang var hollænderne “foregangsmænd” på rusmiddelområdet. Rusmidlernes historie siger noget om skiftende holdninger, forskellige kulturer, og hvordan ny viden, indsigt, religion og moral har påvirket vores omgang med de forskellige rus- og nydelsesmidler. Udbuddet i dag af forskellige rusmidler er et helt andet end tidligere tiders. Ny viden og teknik gør det muligt – ud over de gammelkendte midler - at fremstille ”designer-drugs”, der passer til enhver lejlighed og ethvert formål. Stoffer som for eksempel amfetamin, lsd, ecstasy og andre efterligner i virkning naturens egne produkter. Produkter, som vi ellers har så rigeligt af i forvejen. Handel med rusmidler er sammen med våben- og sexindustrien de økonomisk mest indbringende områder i verden. Der er mange, der tjener rigtig mange penge på, at andre lever et liv, som gør, at de føler, de har brug for at skyde genvej til at få det bedre. I lov om euforiserende stoffer fra 1960"erne oplistes de stoffer, som man politisk i Danmark og de fleste andre lande ønsker skal være forbudte. Det betyder desværre ikke, at disse stoffer ikke købes, sælges og bruges her i landet. Men der er markante forskelle mellem udbredelsen af de lovlige og de ulovlige stoffer i Danmark. Langt de fleste af os oplever illegaliteten, der i øvrigt er historisk bestemt, som en barriere, vi ikke ønsker at overskride, og den bruges af samfundet til at fastholde en afstandtagende kultur over for bestemte rusmidler, således at eksempelvis næsten alle drikker alkohol, mens det kun er nogle få procent af befolkningen, der bruger de ulovlige stoffer. Hjerneforsker Peter Lund Madsen siger om alkohol blandt andet: Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt – er du sindssyg, det ville aldrig blive tilladt i to sekunder. Her i landet er der generelt blandt børn og unge en stor viden om alkohol og stoffer og om, hvordan de virker. Alligevel er der mange tusinde, der drikker og tager stoffer, dummer sig og gør sig dummere mod bedre vidende. Måske gør nogle det i første omgang for at få det godt. Senere bruger de måske rusmidlerne til at forsøge midlertidigt at få det bedre. At det ikke lykkes, er der alt for mange eksempler på. [ Alice Thaarup er socialrådgiver af uddannelse og har i hele sit faglige liv arbejdet inden for misbrugsområdet. Arbejder som alkohol- og narkotikakonsulent og er leder af forebyggelsesafdelingen i amtets rusmiddelorganisation.