Russer vinder bjergetape i Touren efter langt udbrud

Katushas Ilnur Zakarin kørte alene over målstregen på 17. etape i Tour de France.

Ritzau
CYCLING-FRA-TDF2016-BREAKAWAY Foto: Scanpix/Kenzo Tribouillard
20. juli 2016 16:59

Ilnur Zakarin var stærkest, da 17. etape i Tour de France blev kørt onsdag.

Den 26-årige russer kom først over målstregen på den hårde etape i Alperne over 184,5 kilometer fra Bern til Finhaut-Emosson i Schweiz.

Det er Ilnur Zakarins første etapesejr i Tour de France, og Katusha-rytteren sørgede samtidig for den første russiske etapesejr i årets Tour.

Etapen sluttede med en stigning uden for kategori.

Etapen blev præget af et langt udbrud, der på et tidspunkt havde over ti minutters forspring.

Med i udbruddet var polakken Rafal Majka og slovakken Peter Sagan, der begge kører for Tinkoff, og som fører henholdsvis bjerg- og pointkonkurrencen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...