Retspleje

Russere frikendt i Estland

TALLINN:En domstol i Tallinn frikendte i dag fire estiske russere, som var tiltalt for at have organiseret optøjer i den estiske hovedstad i april 2007. De fire var anklaget for at have planlagt uroligheder i forbindelse med myndighedernes flytning af en bronzesoldat i 2007. Flytningen blev efterfulgt af flere døgns uroligheder, hvor russisk-talende unge stod bag vandalisme, plyndring og mordbrand. En blev dræbt, over hundrede såret og op mod 1200 anholdt.