Russere på gale veje

Musik 22. april 2003 08:00
CD POP t.A.T.u.: "200 km/h in the Wrong Lane" Pop møder Prodigy. Sådan kalder pladeselskabet selv stilen hos det russiske fænomen t.A.T.u. med de meget unge kvinder Lena Katina og Julia Volkova, der med videoen til "All The Things She Said" har vakt opsigt ved at spille på, at de måske er lesbiske (hvad de siden har vist sig ikke at være). Efter første hit scorer t.A.T.u. stort på sangen "Not Gonna Get Us", som er ret typisk for pladen - kontant, hårdtpumpet techno/pop med visse elementer fra hård rock. Men t.A.T.u. er gimmick. Et lydbillede skruet sammen af stortalentet Trevor Hon (bag blandt mange andre Pet Shop Boys), en massiv væg af hamrende maskintrommer og andre programmerede indfald rundt om et par yderst spinkle stemmer, som alle ville hade, hvis de dukkede op i et Melodi Grand Prix. Fungerer nok her og nu - men egentlig ikke specielt vanedannende. Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk t.A.T.u.: "200 km/h in the Wrong Lane" Interscope
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...