Russisk ankomst til ISS

} MOSKVA: Et russisk rumfragtskib læsset med forsyninger lagde tidligt søndag til ved den permanente rumstation ISS, der er i kredsløb om Jorden. Rumfragtskibet, der blev afsendt torsdag, lagde til ved den internationale rumstation ISS kl. 01.58 søndag. Rumskibet medbragte to ton forsyninger, herunder mand, ilt, brændstof, videnskabeligt udstyr samt julegaver til de to ombordværende, den russiske kosmonaut Salisjan Sjaripov og den amerikanske astronaut Leroy Chiao. Tidligere på måneden meddelte de russiske rumfartsmyndigheder, at rumstationen langsomt var ved at løbe tør for mad og at de to besætningsmedlemmer kun havde få ugers forråd tilbage. Indtil midten af februar var det de amerikanske rumfærger, der bragte forsyninger til ISS, men så forulykkede rumfærgen "Colombia". Siden da har rumfærgerne ikke fløjet, og det er nu russiske rumfartøjer, der leverer forsyninger, men de kan kun have halvt så meget med sig som de amerikanske rumfærger. /ritzau/AFP