EMNER

Russisk coaster grundstødt

16.57

Problemer med at få coasteren vendt skabte panik på broen, men coasteren er nu på vej mod Thisted. Foto: Henrik Bo

Problemer med at få coasteren vendt skabte panik på broen, men coasteren er nu på vej mod Thisted. Foto: Henrik Bo

Klokken 15 torsdag meldte brovagt på Aggersundbroen en grundstødning i Løgstør bugt til Søværnets Operative Kommando, SOK. Det er en russisk coaster på cirka 2500 ton af typen Volgobalt der har stødt stævnen mod land og nu sidder fast. Brovagt Hans Melgaard siger at styrmanden mistede styringen med skibet. - Der er en del vind og vanskelige strømforhold, og så tror jeg skibet drev fra ham, siger han. Coasteren var på vej mod Thisted for at laste malm og sejlede ved grundstødningen blot med ballast. SOK har helt rutinemæssigt tilbageholdt kaptajnen fra det russiske skib indtil de får skabt et overblik over hvad der er sket og hvad der er problemet med skibet, siden det er stødt på grund. Fordi skibet sejler med ballast og fordi det er blød sandbund det sidder fast i, er stabsvagt ved SOK Jens Hyllested Pedersen ikke umiddelbart bekymret for en eventuel olieforurening. - Nu skal der laves en bjærgningsplan som skal godkendes af os inden skibet kan blive trukket fri, fortæller stabsvagten, der ikke kan sige hvornår bjærgningen vil ske. - Det kan blive i morgen, og det kan også blive senere, fortæller han.