Russisk diplomat i Ukraine anklages for spionage

En russisk flådeattaché er blevet erklæret persona non grata i Ukraine for sine aktiviteter.

Udland 1. maj 2014 10:16

En militærattaché på den russiske ambassade i Kijev er tilbageholdt mistænkt for spionage og har fået ordre til at forlade landet.

Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Interfax med det ukrainske udenrigsministerium som kilde.

- Den militære flådeattaché for Rusland er erklæret persona non grata i forbindelse med hans handlinger, som ikke er i overensstemmelse med hans diplomatiske status, hedder det.

Diplomaten navngives ikke.

Han blev tilbageholdt onsdag, men han var i gang med "efterretningsaktiviteter", og han skal forlade landet.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...