Naturvidenskab

Russisk olietanker får motorstop ud for Nordnorges kyst

En russisk olietanker med 100.000 ton olie har fået motorstop 22 kilometer nord for byen Honningsvåg i det nordlige Norge, rapporterer norsk tv.

- Der er ikke foreløbig fare for mandskab og skib, siger redningsleder Steinar Stråmyr fra den centrale redningsstation i Nordnorge. Han tilføjer, at vejret er godt i området. Den pågældende olietanker er af en moderne type med dobbeltskrog. Den russiske olietankers danske agent har efterfølgende anmodet om asistance fra slæbefartøjer, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Kort efter kl. 13 blev det oplyst, at tankeren driver mod land med en fart på en halv sømil i timen. Ifølge beregninger, foretaget af det norske forsvar, vil det tage omkring 20 timer for den russiske olietanker at nå land, hvis vejret holder sig, og motoren ikke kommer i gang igen. /ritzau/NTB