Rusland

Russisk skum på stranden

BLOKHUS:Politiet i Hjørring blev i går alarmeret af bekymrede strandgæster, der havde fået øje på adskillige hundrede ilanddrevne blå plasticflasker ved Blokhus. En nærmere undersøgelse afslørede, at flaskerne var russiske og indeholdt shampoo. Alene på stranden ved Blokhus vurderer den lokale strandfoged, at et par tusinde flasker shampoo er drevet i land. Politiet overlader til kommunen at sørge for, at der bliver ryddet op, inden havet bliver ét stort skumbad.