Rusten melankoli

Musik 29. juni 2003 08:00
SKAGEN FESTIVAL Vin Garbutt Lis Sørensen & Band Sebastian Badmintonhallen Et hovednavn skal vel ikke nødvendigvis på scenen til sidst, og en overgang virkede det da også som halsløs gerning at sætte Sebastian på efter Vin Garbutts humørfyldte folkemusik og Lis Sørensens medrivende og farvestrålende show. Men det holdt alligevel. Selvom klokken var blevet 23, da Sebastian stillede sig op i badmintonhallens saunavarme kun i selskab med sin guitar og to flasker vand, trængte hans stille melankoli hurtigt ind hos det svedende publikum. Efterhånden er det en yderst sjælden oplevelse at finde Sebastian på en scene, og et stykke tid lød hans stemme også, som om det var meget længe siden, han havde brugt den. Rusten og sprukken som hos en langt ældre mand rakte den slet ikke til i de første numre, men mens talestemmen aldrig blev ligefrem velmoduleret, fik han alligevel sangstemmen smurt tilstrækkeligt til at yde sangene retfærdighed. Derefter viste han sig som den ypperlige entertainer, han jo også er, og fik godt fat i publikum ved hjælp af et overlegent styr på nogle meget enkle virkemidler. Et løftet øjenbryn her, et grynt der, et par figurer på guitaren, nogle finurlige betragtninger over livet og verden - og så altså disse formidable sange. Vi hørte om vejrhaner, ost, malkekøer og meget andet, og selv de allerældste numre fremstod unikke, friske og livskraftige og meget ofte med livserfaringens stille bittersødme. Til allersidst fik Sebastian naturligvis også besøg af Lis Sørensen på scenen, inden han selv sluttede af med en umådeligt smuk "Rose" og vi alle gik opløftede ud i den stille nat. Forinden havde Lis Sørensen selv holdt salen i sin hule hånd med et sæt varme og vedkommende sange, hvoraf adskillige var skrevet af aftenens hovednavn. Ganske vist tog det rigeligt tid, inden lydfolkene fik styr på det omfattende band. I mange numre kogte det hele sammen i en mudret og udynamisk grød - i hvert fald lidt ude i siden af salen. Måske var det også rigeligt med hele to slagtøjsspillere og to guitarister og en pæn række numre med næsten ens spansk inspireret akkompagnation. Men efterhånden blev der løst op, så det yderst kompetente hold, der blandt andet talte Poul Halberg, Lis-gemalen Jan Sivertsen og Jette Schandorf, kom til sin ret og blev en fremragende bund under Lis Sørensens stadig helt forrygende vokal med masser af kraft og overskud. Hun var tydeligvis i sit es, drivvåd af sved og i tårnhøjt humør, og det var noget, der bekom det begejstrede publikum. Men nu var tilhørerne altså også blevet varmet glimrende op af den engelske bjergtrold Vin Garbutt, der er fra Middlesborough, hvor man stadig ikke kan købe rød- og grøn peber og hvor lægen mener, at man er syg, hvis man ikke hoster. Med sine viltre krøller, sine krøllede historier og sine enkle, iørefaldende sange fornøjede Vin Garbutt i allerhøjeste grad salen og skal også roses for at minde os om, at der var engang, da Skagen Festival hed "vise" til mellemnavn. Flemming Junker Skagen festival, Badmintonhallen, fredag aften Sebastian, Lis Sørensen med band og Vin Garbutts
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...