Rustet til kamp mod kræft søndag

Tyverier 1. april 2005 06:00

} INDSAMLING: Med 54 indsamlere tegner søndagens lokale del af Kræftens Bekæmpelses landsindsamling lovende. - Det gik lidt trægt i starten, men på det sidste er det strømmer til med indsamlere, så jeg er yderst optimistisk, fortæller formanden for lokalforeningen, Anna Hansen. Hun lover, at der kommer indsamlere i alle kommunens byer og landsbyer. - Men der godt kan være enkelte tyndtbefolkede steder, vi ikke når, konstaterer formanden. Indsamlerne mødes midt på formiddagen i Spar Nord på Torvet i Nibe, hvor der udleveres indsamlingsbøtter, og tages imod de indsamlede penge Sidste år bidrog nibenitterne med rundt regnet 43.000 rare kroner, og Anna Hansen håber, at lokalforeningen i hvert fald når op på siden af det beløb søndag. TYVERI: Onsdag morgen slog en eller flere ukendte gerningsmænd sideruden ind og fjernede bilradioen i en sølvgrå varebil parkeret på Bryggen i Nibe. Tyveriet skete 08.25. } SUCCES: Nibe Volleyballklubs dameafdeling blev forud for sæsonen 2004-2005 nærmest bestormet. Sådan en udvikling er alt andet lige "guf" for foreningsformænd, men formanden for NIV 95, Morten Olsen, registrerer problemer: de mange damer har sat klubbens tildelte træningstid på to timer mandag aften under pres. - Vi har søgt om mere tid, men det er ikke let for en lille klub at blive hørt af de store, som er vant til at have de bedste træningstider, lød det fra Morten Olsen på Nibe Volleyballklubs generalforsamling. Det går fremad med en beachvolleybane, dog langsommere end ventet, men formanden registrerer, at der nu er etableret en græsbane ved siden af sandet til opvarmning, og et skur. Morten Olsen fortsætter som formand, Mette Sunds som kasserer, Kim Philipsen er efter eget ønske trådt ud af bestyrelsen efter 10 års tro tjeneste, og afløst af Lone Kristensen, mens Birgitte Larsen og Jesper Holm.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...