Ryå kommer fra åsen

Vandet fra Ryås udspring smager dejligt, men der er ikkegivet tilladelse til at tappe det på flaske

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vandet er klart. Drikkeklart. Og når det kommer ud af jorden, er det seks grader varmt, og dermed dejlig forfriskende.

Når floden Ryå passerer landsbyen Ryaa, er den et gigantisk vandløb med masser af vand. Da de behårede og kølleklaskende nyindvandrede danskere indvandrede landet i fordums tid, lå åen der også, og dengang var den en vigtig færdselsåre. Ved at sejle på åen kunne man komme pænt ind i Vendsyssel. Men hvor kommer alt dette vand fra? Åen afvander et gigantisk område af Vendsyssel, og det sker efter princippet ”mange bække små...” Det er ganske let af finde Ryås udløb. Men hvor har den sit udspring? Det spørgsmål er lidt mere kildent, for Ryå har faktisk mange udspring. Nogle nævner tallet fem. Men fælles for dem er, at vi skal hen omkring Jyske Ås, for at finde kilderne. Det lykkes os at finde nogle af kilderne i åsen. Det lykkes også at finde Else Knuth-Wintersfeldt, som ejer dele af Jyske Ås. Og i hendes skov pibler der vand ud af åsen overalt. Noget løber til Voer Å og andet går i Ryå. Vi spørger hende, om man ikke kan udvinde vandet. Sætte det på flaske. Sælge det. Måske kunne det blive et hit på de københavnske caféer? Manglende tilladelse - Det kræver en tilladelse fra det offentlige, for at man må udvinde vand, og det har vi ikke her, fortæller Else Knuth-Wintersfeldt. - Jeg ved ikke, hvor mange kubikmeter, der kommer i timen, men der kommer ganske meget. Jeg vil tro, at man kunne gøre det, men vi har ikke tilladelse til det. Vi må heller ikke grave grus, selv om vi har det, siger hun. Og så fortæller hus os, at vi faktisk slet ikke har adgang til kildevældene. Vil vi færdes i skoven, skal vi holde os til stierne. Selv om hun viser os sine kilder, har vi lovet ikke at fortælle, hvor de ligger. - Vi værner meget om dette sted, så det ikke forurenes på nogen måde eller beskadiges. Folk kan træde brinkerne ned, eller de kan putte ting deri, så det forurenes. Der er bække, der yngler lige her, og hvis der ikke er fuldstændigt rent, kan man komme til at ødelægge de dyr, der lever her, og de fisk, der yngler her. Jeg synes, det er meget vigtigt, at der er ro omkring kildespringene, siger Else Knuth-Wintersfeldt. Hun har arvet området efter sin bedstefar. Han ejede hele åsen, men Else Knuth-Wintersfeldt har kun fået en del af den. Og der driver hun skovdrift. Det er ikke noget, man bliver fed af, siger hun. Skovdrift = slankekur - Skovdrift er den bedste slankekur, der findes. Det handler om, at der er nogle mennesker, der forelsker sig i sådan et sted. Og det er ikke økonomisk, det man forelsker sig i. Det er mere sjælen i at arbejde med disse træer. Jeg ved ikke, om jeg kan leve uden skoven. Men jeg tror nok, den kan leve uden mig. Jeg har 120 hektar her i den midterste del af Jyske Ås, som går fra Dronninglund og til Østervrå og muligvis også højere op. Indtil stormen i 2005 var det 85 procent nåleskov. Det er plantet alt sammen. Men der er nogle steder, hvor vi laver forsøg med at lave det mere naturskovsagtigt. I nogle biotoper - som for eksempel her ved kildespringet - vil man aldrig plante. Det får lov at vokse op, som det selv vil, og så fælder vi det, der skal fældes. Det er økologisk natur, dette her, og det er vi meget opmærksomme på, at det skal være. Der bliver ikke inviteret nogen inden for. Det er et lille hemmeligt sted, og de der kender det, er meget forsigtige. Der er heller ikke noget affald, der ligger og flyder lige her. Efter at returpantsystemet er blevet anderledes, og man ikke få så meget i pant får dåser og flasker, bruger jeg meget tid på at rydde op: Skraldeposer, fryserindhold, murbrokker, gamle trillebører, sofaer og cykler. Det er trist, at folk tror, at naturen bare regenererer. Det gør den ikke, fortæller Else Knuth-Wintersfeldt. Når vandet springer så mange steder i åsen, skyldes det, at åsen er en bakke. Det betyder, at trykket på vandet i undergrunden er større. Der bliver klemt på det. Og så vil det op. Op til overfladen og ud. Jo, princippet om ”mange bække små...” fungerer i allerbedste velgående i Jyske Ås.