Ryå-sejlads for 29. gang

XX
Aalborg 1. september 2007 06:00

{ AALBORG: For 29. gang sætter spejderne deres hjemmelavede både i åen for at deltage i den traditionsrige Ryå-sejlads, som 8. Sct. Georgs Gilde står bag. Det sker i morgen, søndag, efter at de har brugt dagen i dag til at tømre i Hammer Bakker. Der er start kl. 9 ved den gamle jernbanebro lige uden for Aabybro. Kl. 13 skal deltagerne være fremme ved målet ved Skeelslund Bro. Man regner med 40 deltagere. Det er fortrinsvis seniorspejderne fra korpsene i Aalborg, der forsøger at padle ned ad åen, men i år deltager også seniorer fra Holme. Der er i tilmeldt fire A-både hver med et mandskab på to personer i reglementeret uniform. Seks B-både deltager med mandskab på mindst tre personer. Til gengæld er påklædningen fri. Det plejer at appellere til deltagernes fantasi.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...