Ryan Gosling overrasker: Besøger døveskole

Flere hørehæmmede børn blev i weekenden overrasket af et uventet besøg af Ryan Gosling på deres skole.

Ryan Gosling overrasker: Besøger døveskole

Den 31-årige skuespiller Ryan Gosling overraskede alle, da han valgte at deltage i et velgørenhedsarrangement på en døveskole i Texas, Austin, hen over weekenden.

- I skulle have fortalt mig, at Ryan Gosling ville være her, skrev @FreeFunInAustin i en tweet til skolen.

- Ha, det vidste vi heller ikke, at han ville, skrev skolen tilbage.

Anne Adams, der er direktør for skolen, har efterfølgende fortalt til E! News, at skuespilleren mødte op med et filmhold og to medstjerner fra en film, han netop er i Texas for at indspille.

- Ryan var ekstrem sød og tillod, at der blev taget mange billeder med fans. Da instruktøren sagde, at det burde være nok, så svarede han igen med "Nej, et til" og trak et lille døvt barn ud af køen for at få taget et billede, fortæller hun.

- Ryan er et vidunderligt menneske, og vi er virkelig glade for, at de mødte op, tilføjer skoledirektøren.

En lokal universitetsstuderende, Ghada Soufan, har postet et billede af skuespilleren, der er omringet af børn i kostumer ved begivenheden.

Efter hun havde tweetet, at Ryan Gosling lige havde kigget på hende, fik hun selv taget et billede med stjernen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst