Ryanair dropper base i København

Dermed er der ingen at føre konflikt imod for fagbevægelsen

Arkivfoto
Erhverv 3. juli 2015 12:59

København: Udsigten til konflikt med den danske fagbevægelse har fået luftfartsselskabet Ryanair til at omlægge sin ruteplan og droppe basen i København.

Oven på selskabets nederlag til Serviceforbundet i Arbejdsretten onsdag meddeler Ryanair nu, at det ene fly, som er tilknyttet København, bliver flyttet.

Det skal fra 14. juli og fremefter have base i Kaunas i Litauen og skal herfra betjene en ny rute mellem Litauens næststørste by og den danske hovedstad.

Ingen ansatte at konflikte for

Flytningen betyder, at selskabet undgår at skulle forhandle overenskomst for de ansatte, der lige nu er tilknyttet basen i København.

Og dermed er der heller ikke noget fly at føre konflikt mod.

LO indgav torsdag hovedkonflikt- og sympativarsler mod Ryanair med henblik på at iværksætte blokade fra 18. juli.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...