EMNER

Ryanair fortsat frem i Norden - åbner ny rute

KØBENHAVN:Lavprisflyselskabet Ryanair har øget sin trafik i Norden med 96 procent i juli sammenlignet med samme måned sidste år. Nu fortsætter selskabet satsningen på det nordiske marked med en ny rute, Göteborg-Glasgow-Prestwick, som er selskabets 20. rute i Norden. - Vi stræber efter at transportere 2,5 til 3 millioner passagerer i Skandinavien i år, og vi fortsætter vores ekspansionsplaner her i efteråret, siger Lotta Lindquist, chef for Ryanair’s nordiske marked. Den nye rute ventes at få mere end 100.000 passagerer, og Ryanair vurderer, at ruten medfører 300.000 passagerer på Göteborg-lufthavnens ruter i 2003-2004. - En forbindelse mellem det vestlige Sverige og Skotland med over 100.000 passagerer om året giver mulighed for at udvikle erhvervskontakter og vil tilføre mere turisme i den vestlige del af Sverige, siger Goren Hall, lufthavnschef i Göteborg City Lufthavn. /ritzau/