Rydder taget på Isstadion i Frederikshavn
Sneen har lagt sig så tungt, at den skal væk, så de gamle buer ikke knækker

Foto: Kim Dahl Hansen Foto Kim Dahl Hansen
Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:De sidste par dages sne har lagt sig så tungt på taget af Isstadion i Frederikshavn, at taget nu bliver ryddet.
Snerydningen er dog alene for at forebygge, at taget tager skade, og ultimativt styrter sammen - der er ikke nogen dramatik i den forbindelse, og der er ikke nogen akut fare for taget, lyder det fra kommunens ejendomssektion.
Problemet er, at de buer, der bærer hallen, nogle steder er rådne, og ikke kan bære så meget, som de egentlig er dimensioneret til. Lægger der sig 20 cm. sne på taget, så bliver den lukket, fordi der så er fare for, at taget styrter sammen.
Sidste år blev der lavet en beredskabsplan for hallens tag i snevejr, og det er den, der er taget i brug nu for første gang, fordi der ligger fem centimeter sne på taget.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.