Rygerlunger

Lungesygdomme 27. februar 2003 07:00

Rygerlunger/ kronisk bronkitis er en kronisk betændelsestilstand i luftvejene, der giver hævede og irriterede luftveje, øget slimdannelse og evt. ødelagte lungesække. Symptomerne er hoste, opspyt og stakåndethed, der langsomt tiltager over årene. Slutstadiet er en særdeles pinefuld død på grund af langsom kvælning. Alle mennesker får nedsat lungefunktion med alderen. Men det går hurtigere for rygere. Cirka 200.000 danskere lider af rygerlunger. I 1999 døde 3.600 danskere af sygdommen. Rygning er den væsentligste årsag til rygerlunger. Det er den direkte årsag i cirka 85 procent af tilfældene. Sygdommen kan ikke helbredes, men symptomerne kan lindres med medicin. Rygestop er den mest effektive behandling. Det tabte kan dog ikke vindes tilbage. 20. november 2002 var første internationale rygerlungedag. Kilder: www.netdoktor.dk, www.rygerlunger.dk, www.boehringer-ingelheim.dk og Kent Dencker Christensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...