Aalborg

Rygestoppet gået over gevind

SPORTANLÆG:Rygestoppet er vist gået rådmand Henrik Thomsen til hovedet. Det er fint nok, at det er blevet forbudt at ryge indendørs i det offentlige rum, hvor andre mennesker belastes af det. Men når Aalborg Kommune nu udsteder forbud mod rygning udendørs til f.eks. fodboldkampe i serie 5, er det altså gået over gevind. Det er en privat sag, om man vil ryge, hvis man ikke generer andre med det. At forbyde Hr. Jensen at ryge en smøg, mens han ser sønnike spille en serie 5 kamp er for langt ude. Hvordan forestiller rådmanden, at det skal håndhæves? Skal politiet patruljere derude? Lad nu folk ryge i deres fritid, hvis det kan gøres udendørs uden at genere andre.