Ryggen mod muren

Frederikshavn 1. september 2003 06:00
Tjørring - Frederikshavn 4-1 (3-0) Mål, Frederikshavn: 3-1 Peter Breinhøj. TJØRRING: - Vi tabte til et bedre hold -det bedste vi har mødt i år, erkendte Frederikshavns træner Troels Gaardbo. - Efter to nederlag i træk må jeg erkende, at vi har rykken mod muren inden den næste kamp mod nummer et, Sædding/Guldager. Det er en kamp, vi simpelthen ikke kan tåle at tabe. Kampen i Tjørring var afgjort efter et kvarter, hvor hjemmeholdet førte 3-0. Det blev 1-0 efter et par minutter, da Thomas Pedersen lagde for kort tilbage til målmand Dan Christiansen. 2-0 efter otte minutter da Dan Christiansen ikke nåede et ufarligt skud. Ogb 3-0 efter et kvarter på et kontraangreb. Frederikshavn reducerede syv minutter før tid, da Peter Breinhøj helflugtede i nettet til 3-1. Derefter blev alle mand kastet frem, blot for at se hjemmeholdet slå kontra til 4-1 i det sidste minut. - niss
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...