Rygning kan være årsag til nordjysk dødsbrand

Mand i lejlighed i Nykøbing Mors er død efter brand, som muligvis skyldes rygning i sofaen.

Rygning kan være årsag til nordjysk dødsbrand

En mand er omkommet i en brand i Nykøbing Mors torsdag morgen.

Der blev slået alarm om branden i en etageejendom på Nørregade 20 minutter i otte, oplyser politiet.

Da brandfolkene nåede frem, sparkede de døren ind til en lejlighed, og her fandt de på gulvet en mand.

Han blev forsøgt genoplivet, men det lykkedes ikke, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Umiddelbart tror politiet, at manden kan have siddet og røget i en sofa og være faldet i søvn.

Tilsyneladende er han vågnet på grund af røgen og har forsøgt at komme ud.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst