Tennis

Rygskade kan tvinge verdensetter til WTA Finals-afbud

Rumæneren Simona Halep har pådraget sig en rygskade og er tvivlsom til kvindernes sæsonfinale i tennis.

Simona Halep måtte opgive at spillere videre, efter hun tabte første sæt i China Open. Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix

Simona Halep måtte opgive at spillere videre, efter hun tabte første sæt i China Open. Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix

WTA Finals er forbeholdt sæsonens otte bedste kvindelige tennisspillere, men nu risikerer den bedste af dem alle at misse sæsonfinalen i Singapore.

Således er den rumænske verdensetter, Simona Halep, tvivlsom til turneringen, der spilles fra 21. til 28. oktober, på grund af en rygskade.

Den ramte hende i sidste uge under træningen til Wuhan Open, hvor hun tabte i anden runde til slovakken Dominika Cibulkova.

Søndag stillede hun op til første runde-kampen i China Open mod Ons Jabeur, men måtte opgive at spille videre efter første sæt.

- Jeg har fået ryggen skannet og fundet ud af, at jeg har brok i ryggen. Jeg vil tale med mine læger de næste dage og håber at være tilbage snart, siger Simona Halep.

Hun vandt sin første grand slam-turnering i French Open i foråret. Tidligere på året tabte hun Australian Open-finalen til Caroline Wozniacki, der ved den lejlighed vandt en af sportens fire største titler for første gang.

Wozniacki, der aktuelt er nummer to i verden, er forsvarende mester i WTA Finals.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst