Rygter om hvem der står bag søm-terror

Rygterne går efter, at nogle har lagt søm ud i Tornby Klitplantage for at chikanere mountainbikerne.

Søm lagt i skovbunden for at genere cykelrytterne.Arkivfoto: Hans Ravn

Søm lagt i skovbunden for at genere cykelrytterne.Arkivfoto: Hans Ravn

Politiet har fået omkring 5-10 henvendelser, som alle går på folk, der tror de ved, hvem der står bag chikanen. Men ingen har set noget, fortæller vicepolitikommissær Søren Bach. - Henvendelserne går primært på, at man henleder opmærksomheden på nogle som kunne være gerningsmænd. Det er sådan lidt på rygtebasis, siger vicepolitikommissær Søren Bach fra Nordjyllands Politi i Hjørring. Medlemmerne fra cykleklubben CCH i Hjørring har gennem længere tid været plaget af søm og sømplanker, som er lagt ud i skovbunden, for at punktere cyklerne og indtil videre er det ikke lykkedes at finde gerningsmanden. - Vi har talt med tre af de personer, som er blevet nævnt, men det har ikke givet noget konkret, siger Søren Bach. Når - og hvis - politiet finder gerningsmanden, så risikerer han sigtelser for forsøg på hærværk, sker der materielle skader, så vil sigtelsen lyde på hærværk og kommer nogen personer til skade, så bliver gerningsmanden sigtet efter straffeloven, hvor yderste konsekvens er frihedsberøvelse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.