Løgstør

Rygter om Vest-Wood-salg var det rene opspind

LØGSTØR:- Det rene opspind. Sådan betegner Asbjørn Berge, administrerende direktør i Vest-Wood koncernen, presseforlydender om, at dørproducenten i Løgstør skulle stå foran et snarligt salg. - At vi er til salg kan ikke være nogen hemmelighed, eftersom Vest-Woods nuværende ejere ved overtagelsen i 2002 fortalte, at de ville sælge igen inden for fire til otte år, afhængig af, hvordan tingene udviklede sig. Det salg er vi naturligvis nødt til løbende at forberede os på, men aktuelt er der ikke fastlagt planer for, hvordan salget skal foregå, siger Asbjørn Berge. Ejerkredsen består i dag af en række finansielle investorer med Axcel og Polaris i spidsen samt personer i virksomhedens ledelse. I forbindelse med købet i 2002 blev Vest-Wood afnoteret på børsen, men ved afhændelse af koncernen kan en relancering på børsen blive aktuel, med mindre der der bliver tale om et regulært virksomhedssalg.