Ryk sygdom ud af glemsel

Sygdomme 16. november 2011 05:00

DIABETES: 14.11. var det verdens diabetesdag. Men det er desværre nok gået hen over hovedet på de fleste læsere, for det er desværre en sygdom, vi har en tendens til at glemme. Men faktum er, at næsten otte procent af danskerne lider af sygdommen, og at der hver andet minut er en europæer, der dør som følge deraf. Og med den lurende fedmeepidemi er der desværre ikke udsigt til, at færre vil udvikle diabetes i fremtiden. Samtidig er der mange diabetespatienter, der udvikler følgesygdomme, der nedsætter deres livskvalitet betydeligt. Blindhed, amputationer og hjertekarsygdomme er desværre ofte kedelige ledsagere for de i forvejen udsatte patienter. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi sætter ind med forebyggelse, forskning og oplysning. Det vil vi socialdemokrater gøre, når Danmark overtager EU-formandskabet først i 2012. Vi skal skubbe gang i forebyggelsesarbejdet og sørge for, at sygdommen rykker ud af glemslen. Det kan ikke gå hurtigt nok.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...