Aalborg

Rykind i i Aalborg og Hobro

Ryttere fra 24 forskellige nationer har booket billet til amatørverdensmesterskaberne

Fårene blev skilt fra bukkene, da der 14. maj blev holdt kvalifikationsløb for de danske amatørcykelryttere, og samtidig er tilmeldingerne fra udenlandske ryttere begyndt  at strømme ind. Foto: Danmarks Cykle Union
Fårene blev skilt fra bukkene, da der 14. maj blev holdt kvalifikationsløb for de danske amatørcykelryttere, og samtidig er tilmeldingerne fra udenlandske ryttere begyndt at strømme ind. Foto: Danmarks Cykle Union

AALBORG: Fra Australien over Sydafrika til USA og Canada. Rytterne kommer fra alle verdenshjørner, når der fra 3.-6. september afholdes amatørverdensmesterskaber i landevejscykling i Aalborg og Hobro, fortæller Danmarks Cykle Union i en pressemeddelelse.

Med tre måneder til start er tilmeldingerne fra de kvalificerede ryttere begyndt at tikke ind fra hele verden. Mere end 300 ryttere med 24 forskellige nationaliteter har allerede meldt deres ankomst.

Og man er klar til at tage imod dem, fortæller bestyrelsesformand i Danmarks Cykle Union, Niels Sørensen.

- Arbejdsgrupperne i Aalborg og Hobro gør et fantastisk stykke arbejde for at få dette kæmpe arrangement stablet på benene og afviklet på flotteste vis. Jeg er fuld af fortrøstning og glæder mig helt enormt, siger Niels Sørensen, der sammen med resten af cykelverdenen kan se frem til enkeltstarten i Hobro torsdag 3. september, et Team Relay-løb fredag aften i Aalborg bymidte og landevejsløbet med start og mål i Aalborg søndag 6. september.

Cykling er kultur i Danmark

Arrangørerne forventer, at op mod 1500 danske og udenlandske ryttere med 40 forskellige nationaliteter vil være til start til september.

Lars Enevold Pedersen, direktør for Visit Nordjylland, er selv er en glad amatørlandevejsrytter og tillægger det internationale felt stor betydning for området.

- Vi går op i at bruge landskabet som kulisse, både i golfturneringen Made in Denmark og i et landevejsløb som dette. Det imponerer dem, der kommer udenlands fra til begivenhederne, og de kan jo se, at eksempelvis cykling er en del af vores kultur, siger han.

I juni måned køres der kvalifikationsløb til amatørverdensmesterskaberne i Aalborg og Hobro i Brasilien, England, Slovenien, Italien og Østrig. Tidligere på året er der blev der konkurreret om kvalifikation til VM-finalen ved kvalifikationsløb i Helsingør og i lande som Australien, Dubai, Sydafrika, Canada og Frankrig.

UCI World Cycling Tour Finals, Amatør-VM, afholdes i et samarbejde mellem Danmarks Cykle Union, Sport Event Danmark, Aalborg Kommune, Mariagerfjord kommune samt Aalborg Cykle-Ring og Hobro Cykle Klub. Læs mere om arrangemetet uciworldcyclingtour.com og på denmark2015.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden