Rykind i Støvrings vandhul
Støvring Svømmehal fejrede 20 års fødselsdag

Galleri - Tryk og se alle billederne.
STØVRING:Støvring Svømmehal fejrede lørdag 20 års fødselsdag og havde inviteret alle på en gratis svømmetur.
Det havde lokket mange i hallens bassiner, og ud over soppeturen kunne de glæde sig over en imponerende, og navnlig underholdende opvisning i udspring af et hold udspringere fra Silkeborg. ”De skøre badenymfer”, som de kalder sig, nåede i løbet af deres tre kvarter lange opvisning at bryde samtlige hallens ordensregler med fjollede og halsbrækkende spring.
Ellers blev fødselsdagen fejret med kaffe, saftevand, popcorn og kagemand, som sig hør og bør, og med konkurrencer i bænkpres og ergometerroning.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.