Rykind på hotellet

Bestillingerne væltede ind på selskaber i Dronninglund

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

DRONNINGLUND:Det er ikke den rene velgørenhed, når der indbydes til åbent hus på Dronninglund Hotel den første weekend i januar.

Mange af gæsterne kvitterer nemlig for gæstfriheden og den gode mad ved at booke restauranten til den næste familiefest.

- Vi er fire mand, der står klar til at tage imod bestillinger. Vi plejer at få mellem 100 og 150 bestillinger på selskaber i løbet af sådan en dag, fortæller hoteldirektør Karen Jespersgaard glad.

- Det er alt fra barnedåb og konfirmation til bryllupper, fødselsdage, sølv- og guldbryllupper, tilføjer hun.

Trofaste gæster

Blandt gæsterne til åbent hus var Gerda og Erik Nielsen fra Sæby.

- Vi er ved at arrangere vores guldbryllup, fortæller de.

At festen skal holdes på Dronninglund Hotel kommer næppe som en overraskelse for de 80 gæster.

- Første gang vi holdt fest her var til vores søns konfirmation. Det var i den gamle bygning. Hotellet brændte jo i 1984, erindrer Erik Nielsen.

- Vi har også holdt tre runde fødselsdage her, så det bliver fjerde gang. Vi kan så godt lide Karens gode mad, fortæller det kommende guldbrudepar forventningsfuldt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.