Klarup

Rykker ned i jubilæumsår

KLARUP:RKG - Klarups fodboldafdeling bedste hold i serie 4 har netop indkasseret et af de kedeligste nederlag i klubbens snart 75 årige historie, da holdet på hjemmebane i sidste spillerunde af den netop afsluttede sæson måtte se sig besejret så klubben nu her midt i jubilæumsåret må se sig degraderet til serie 5. Det er altid kedeligt at rykke ned, men i et jubilæumsår forekommer det ekstra kedeligt, udtaler fodboldformand Ulla Søby. Træner Jesper Nielsen havde ellers håbet, at jubilæumsåret skulle være sæsonen, hvor RKGs lovende unge talenter for alvor ville slå igennem og udtrykte ved sæsonstart stor optimisme og selvtillid forud for jubilæumssæsonen, hvor målet for alvor var at få vendt nedturen og forbedret sidste års gode placering, og måske samtidig som en slags bonus sikre oprykning, men sådan skulle det altså ikke gå. Ulla Søby håber på hurtig tilbagevenden til serie 4 og håber at spillerne, der har været med på holdet i denne sæson vil tage endnu en tørn i næste sæson sammen med den nye træner Flemming Nielsen. Lidt succes har der dog også været i jubilæumsåret, idet klubbens andethold har haft et succesfuldt efterår, der resulterede i en fornem første plads, hvilket har betydet en forlængelse af sæsonen med kredskampe, hvoraf den første allerede er vundet. Team Himmerland - damer har ligeledes haft en flot sæson med kun 2 nederlag i hele sæsonen, hvilket har betydet, at de er rykket op i serie 1 i deres første sæson efter sammenslutningen af spillere fra GIF-SSB og RKG til Team Himmerland.