Agger

Ryste sammen tur i - og med - ”Klitheden”

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Efter godt halvanden kilometers vandring var der pause med - og i - klitheden. Leif Klithede (tv.) og Ole Steen Larsen servicerer.

Agger og Vestervig børnehaves ældste børn var onsdag på overlevelsestur sammen LYNGBY: Leif Klithede, leder af Agger Børnehave og Ole Steen Larsen do. fra Vestervig, samlede onsdag formiddag ca. 20 børn fra deres børnehave sammen til en overlevelsestur langs vestkysten. I strålende solskinsvejr vandrede børnene fra Lyngby til Lodbjerg. - Idéen er, at børnene, der skal starte i skolen til august, skal lære hinanden at kende. Man kan vist godt kalde det for en ”ryste sammen tur”, siger Leif Klithede, der deler efternavn med det kuperede terræn mellem Lyngby og Lodbjerg. Ungerne var godt forsynet med mad og drikke, og der blev holdt behørige pauser, inden forældrene hentede dem ved Lodbjerg Fyr sidst på eftermiddagen. Og mon ikke de små snarlige skoleelever fik sig en god nats søvn ind i torsdagens fridag. Af Carsten Hougaard carsten.hougaard@nordjyske.dk