Rystende begrænsning af skolevalg

FRIHED:Jeg er rystet over, at børne- og uddannelsesminister Christine Antorini vil begrænse det frie skolevalg. Hun mener, at ministeren bør droppe idéen om at sortere i eleverne og i stedet arbejde for at fremme det frie skolevalg. Det frie skolevalg sikrer en bedre folkeskole, fordi forældrene ved at vælge den bedste skole til deres børn er med til at styrke de skoler, der skaber et højt fagligt niveau og et godt læringsmiljø. I stedet for at afskaffe det frie skolevalg burde uddannelsesministeren have mere tillid til, at forældrene kan træffe det rigtige valg for deres børn - og at familiernes kloge valg også er det bedste for samfundet. Uddannelsesministeren må droppe tvangen og i stedet belønne de skoler, skoleledere og lærere, der gør en indsats for at hæve elevernes faglighed ud over det, man kan forvente, uanset hvilket niveau de befinder sig på. At fordele elever med tvang og begrænse det frie skolevalg gavner ikke folkeskolen og heller ikke de udsatte elever. Det gør derimod en faglig indsats og en større frihed for forældre og skoler. Hverken forældre eller samfund kan være tjent med, at ministeren kører sin socialistiske grønthøster ud over mangfoldighed og initiativ i stedet for at hæve ambitionsniveauet og belønne de skoler, der gør det godt og løfter fagligheden

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden