Rystende læsning

Danske skoleelever er ikke blevet dygtigere, tværtimod. På trods af større fokus på folkeskolen og en massiv indsats, der skulle forbedre elevernes faglighed, er eleverne kun blevet dårligere til at læse og regne. I matematik er de danske elevers resultater væsentligt ringere i den nye undersøgelse, end de var ved den seneste undersøgelse fra 2006, idet de er faldet til 513 point i PISA 2006 til 503 point i den netop offentliggjorte PISA 2009.

Ifølge professor Niels Egelund, projektleder på den danske del af PISA-undersøgelsen, er det svært at sige, hvad der går galt i den danske folkeskole, men han peger på, at forældrene spiller en stor rolle idet det grundlæggende kræver en omlægning af holdninger og værdier ikke mindst hos forældre, som skal smitte af på børnene. Børnene skal lære, at man ikke går i skole for at være, men for at lære, og så skal der være ro i klassen. Vi skal have bedre uddannede lærere, hvis vi skal lære noget af de lande, der ligger nummer et, i Finland lytter forældrene, når skolen siger, at de skal læse lektier med børnene, den respekt mangler i Danmark, hvor lærerne tit ser forældrene som et problem, samtidig er danske forældre blevet lidt mere lade, de skal gå ind og tage ansvar for deres barn, sluk for tv'et og læs med dit barn i stedet. En undersøgelse viser at danske folkeskolelærere indtager en 29. plads ud af 32 OECD-lande, når man ser på, hvor meget af arbejdstiden, de bruger på at undervise, danske lærere underviser kun 648 timer om året, svarende til 39 procent af arbejdstiden. Hvis danske lærere underviste lige så meget som gennemsnittet i OECD - omkring 800 timer om året - ville det indebære en besparelse på 4,7 mia. kroner Ikke uventet er formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, helt uenig, hvis man har 25 undervisningstimer om ugen, så har man et fuldtidsjob, siger han. Vi har verden dyreste folkeskole og VK-regeringen har pumpet ekstra penge ind til uddannelse, samtidig som børnetallet falder, det hænger ganske enkel ikke sammen, hvordan kan respekten genvindes for den danske folkeskole?. En af metoderne kunne være at kopier den finske læreruddannelse, som er en femårig kandidatgrad, det bør den også være i Danmark. Det er meget tankevækkende at læse Berlingske Tidendes USA-korrespondent David Trads, fortælle om forskellen mellem hans datters skolegang i henholdsvis USA og Danmark. Forskellene er til at få øje på: Undervisningen starter altid til tiden, timer aflyses aldrig, kravene til eleverne er dramatisk højere og lærerne kommer til tiden. Det betyder, at alle timer begynder på det minuttal, som der står i skemaet, der er ingen spildtid - og aldrig, en aflyst time. Han tøver ikke med at kalde Annas amerikanske folkeskole for dobbelt så god som den danske - kvaliteten af undervisningen er i særklasse, det er der mindst fire grupper, der bidrager til at sikre. Først lærerne: De er bedre uddannet i præcist det ene fag, de underviser i; de arbejder langt mere; de er generelt meget mere engagerede; de afleverer altid opgaver tilbage dagen efter. Dernæst eleverne: De er langt mere disciplinerede; de er villige til at læse lektier i timevis; de anerkender lærerens autoritet. Forældre: Der bakker markant mere op om både lærer og elev; de bidrager aktivt ved talrige arrangementer; og de holder langt mere øje med deres børns lektielæsning. Endelig politikerne: De stiller ekstremt høje krav til skolerne og lærerne; de giver dem stadig bedre ressourcer; og de sørger konstant for at hæve underviseres status. Anna går i skole 180 dage om året, har seks skoletimer dagligt på hver 55 minutter, omregnet til rigtige timer er det 990 timer i 8. klasse, i Danmark ville hun have haft 200 skoledage, i snit 6,6 skoletimer dagligt på hver 45 minutter, det giver præcist de samme 990 timer. I USA har man imidlertid 990 timer hvert eneste skoleår fra man begynder i 1. klasse og ved indgangen til 8. klasse ville man altså have haft i alt 6.930 timer i USA. I Danmark ville de første syv skoleår have været på 5760 timer, med andre ord ville man have haft, hvad der næsten svarer til halvandet år ekstra skolegang i USA i forhold til i Danmark på den samme tid! Alle de fag, som Anna har i 8. klasse, er på et akademisk niveau, der ligner det danske gymnasium, skolens mål er at motivere dygtige elever til at blive endnu bedre, derfor er kravene er ganske enkelt meget, meget større - ja, de er helt usammenlignelige med de danske. Dette er rystende læsning og meget tankevækkende, ikke så sært at vi ligger langt bagefter andre lande, men konklusionen må være at læreruddannelse skal være som den finske skoleuddannelse, at der bliver stillet større krav til både elever og forældre om at engagerer sig mere.