Rystet over flugt- bilist

Færdselsforseelser 1. februar 2005 05:00

VODSKOV: Hanne Thomsen fra Vodskov er gal og frustreret over, at hun i weekenden blev påkørt af en bilist, der bagefter stak af fra uheldet. Hanne Thomsen og hendes mand kom natten til søndag kørende på Sulsted Landevej, da deres Ford Escort stationcar blev ramt bagfra af en anden bil. - Jeg røg ud i grøften, men fik rettet bilen op og kom ind på vejen igen, men her blev jeg påkørt en gang til, og bilisten gassede bare op og stak af i høj fart, fortæller den rystede bilist om episoden. Dagen efter uheldet var hun på stedet igen og fandt et Opel-mærke og en blå skærm. Desuden lykkedes det Hanne Thomsens mand at aflæse en del af nummerpladen på flugtbilen, og ud fra de oplysninger, forsøger politiet nu at indkredse flugtbilisten. - Selvfølgelig betyder det rent økonomiske også noget, men jeg forstår ikke, at bilisten bare kan stikke af uden at sikre sig, om vi er kommet noget til. Heldigvis er både min mand og jeg uskadte, men det kunne bilisten jo ikke vide, siger Hanne Thomsen, som håber, at nogen måske har kendskab til en blå Opel med skader i fronten, og at vedkommende henvender sig til politiet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...