EMNER

Rystet over prishop på kirkegård

Pris på vedligeholdelse et steget med over 100 procent

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Jeg giver 693 kroner for at få gran på gravstedet. En gravertime koster 279 kroner, og det vil altså sige, at der er 414 kroner tilbage. Men jeg tror ikke på, at den lille streg af gran langs hækken og den lille buket ved stenen har kostet så meget, siger Kristian Mellergaard.

SKÆVE:Kristian Mellergaards forældre ligge begravet på kirkegården ved Skæve Kirke. Familiegravstedet har eksisteret siden 1957, men eftersom Kristian Mellergaard bor i Hammel, har han betalt kirkegården for at renholde gravstedet og dække det med gran om vinteren. - Og det har altid været gjort rigtig pænt, siger han. Kristian Mellergaard har ikke noget at klage over hvad angår pasningen af gravstedet. Men i december måned fik han efter eget udsagn et chok, da han modtog regningen fra kirkegården. I forhold til 2007 steg prisen i 2008 for renholdelse af gravstedet med 78 procent, mens prisen for grandækning steg med 165 procent. - Det kan jeg simpelthen ikke forstå, siger han. Med regningen for 2007 fulgte godt nok et brev, hvor der stod, at man i 2008 kunne forvente en prisstigning. Men at den skulle være så høj, havde han ikke troet. - I 2007 gav jeg i alt 751 kroner for renholdelse og grandækning. I 2008 skulle jeg give 1567 kroner. Det vil sige, at den samlede regning er steget med over 108 procent. Det er simpelthen tyveri, siger han. Prisstigningen er dog ikke kun sket i forhold til Skæve Kirke. Også andre kirkegårde i provstiet har oplevet store prisstigninger, for eksempel i Skagen. Urealistisk lave takster Men det har alt sammen en logisk forklaring. Ifølge provst Jens Jacob Kaufmann Jensen skyldes det en harmonisering af priserne i provstiet, så man altså i de forskellige sogne har samme de priser. - Justeringerne skete dels fordi provstiudvalget lovgivningsmæssigt er forpligtet på at harmonisere taksterne inden for et ligningsområde, og taksterne varierede ved struktursammenlægningen 1. januar 2007 noget i det nye Frederikshavn provsti. Men dels skete justeringen og stigningen også fordi den pris, man rundt omkring havde opkrævet for arbejder på kirkegården, langsomt var blevet udhulet. Taksterne var blevet urealistisk lave. Der blev generelt brugt flere og flere kirkeskattekroner til at dække underskuddet på kirkegårdsdriften, siger Jens Jacob Kaufmann Jensen. Kristian Mellergaard har dog stadig svært ved at se det fornuftige i forklaringen. - Jeg giver 693 kroner for at få gran på gravstedet. En gravertime koster 279 kroner, og det vil altså sige, at der er 414 kroner tilbage. Men jeg tror ikke på, at den lille streg af gran langs hækken og den lille buket ved stenen har kostet så meget, siger han. Ingen overskudsforretning Men sådan kan man ifølge provsten ikke stille regnskabet op. Med til timeprisen hører ud over lønnen også rådighedstillæg, ferie, ATP, pension, udgifter til arbejdstøj, maskiner og velfærdsfaciliteter. - Kirken tjener absolut ikke på kirkegårdsdriften - tvært imod. Det vil også være ulovligt. Men som kirkeskatten er skruet sammen, er der nødt til at være nogenlunde ens takster i et ligningsområde. Hvis man kunne forestille sig en kirkegård, der ville dumpe prisen, ville det jo hovedsageligt blive kirkeskatteyderne i de andre sogne, som kom til at betale, hvilket ikke er rimeligt, siger Jens Jacob Kaufmann Jensen. Provsten erkender dog, at selve prisstigningen nogle steder desværre har været ret voldsom. - Men de steder hvor stigningen er særlig voldsom, må man jo modsat sige, at man gennem nogle år reelt har fået stigende tilskud til pasning af sit gravsted. Og når provstiudvalg og menighedsråd bliver opmærksom på noget sådant, er vi nødt til at tilpasse taksterne til virkeligheden, siger han. Det er ikke kun i Frederikshavn Provsti, der er sket en prisharmonisering. Faktisk arbejder hele Aalborg Stift på at få ens priser i alle dertilhørende provstier og dermed sogne. - Tiden er løbet fra de gamle takster, og det er ikke rimeligt, at de ydelser private vil købe, også skal finansieres via skattekroner, siger kontorchef i Aalborg Stift, Jørgen Lützau Larsen.