Rytmisk musik trænger til et løft

Jørgen Nissen, Skråens daglige leder, oplever også, at det er blevet sværere at være rytmisk koncertarrangør

Bent Stenbakken
- Vi kan godt mærke afmatningen, og stigende bandpriser på de store navne, gør det også sværere for midterfeltet af rytmiske band, siger Skråens daglige leder, Jørgen Nissen.
Musik 18. december 2011 21:31

- Vi oplever, at det er sværere end før at arrangere rytmiske koncerter. Vi er så heldige, at det går rimeligt. Vi har lige mange publikumer inde til vore koncerter, men der er tale om en afmatning. Vi har et langt mindre ølsalg, og oveni tjener vi 20-30 procent mindre på andre af Skråens aktiviteter. Altså udlejning af lokaler til foredrag, konferencer og møder, som er en vigtig indtægtskilde for, at vi kan få tingene til at hænge sammen. Den daglige leder af Skråen, Nordkraft, Jørgen Nissen, kom ikke med i puljen, da Statens Musikråd i 2008 skulle fordele penge og finde frem til de nye 18 regionale spillesteder, der skulle have støtte i fire års perioden 2009-2012. - Det har været lærerigt, fordi vi jo har haft anderledes frie hænder end de regionale spillesteder, som jo kontraktligt er forpligtiget til at præsentere så og så mange forskellige genrer og bands. Men det var ikke gået, hvis ikke vi havde fået vores kommunale tilskud på 2,5 mio. kr. For de kommunale tilskudspenge har Skråen arrangeret 350 koncerter årligt, heraf 70 væktslagskoncerter på Skråen by Night. - Men vi vil gerne være regionalt spillested igen, fordi vi agerer som et sådant gør. Vi laver bandbattle og talentpleje i samarbejde med de kommunale kulturkonsulenter, og med støtte fra Statens Musikråd ville vi være i stand til at pleje det, du kan kalde midterfeltet af dansk rytmisk musik, de mellemstore navne, som vi i dag taber 20.000 - 30.000 kr. på, siger spillestedsleder Jørgen Nissen. Lige som de øvrige nordjyske spillesteder oplever Skråen også, hvorledes faldende pladesalg og sammenlægning af bookingbureauer til stadig større enheder har presset prisen på de store bands i vejret. 40 procent til management - Eksempelvis ville vi gerne have arrangeret koncert med Volbeat i vor store sal, der kan tage 1300 publikummer. Vi kunne få Volbeat for små 400.000 kr., og så måtte vi sige nej, for selv med en udsolgt koncert ville vi tabe penge. En af forklaringerne på de højere priser er ifølge Nissen også, at booking og management kræver en stor procentdel af den aftalte bandpris. Hvis sangskriver Tim Christensen og hans band, The Damn Crystals, kræver 100.000 kr. for et spillejob, vil 40 procent typisk gå til bookingbureau og management. - Så skal du trække turnéomkostninger fra, og Tim skal aflønne sine musikere, og så står han selv tilbage med 20.000 kr. Lige som de øvrige spillestedsledere i det nordjyske: Lars Hellerup, Studenterhuset, Aalborg, og Kasper Bonde, Det Musiske Hus, Frederikshavn, går Nordkrafts Jørgen Nissen ind for en omfordeling og yderligere tilførsel af midler til den rytmiske musik. Den rytmiske får for lidt - Den rytmiske musik har i årevis fået alt for lidt. Dengang spillestedsloven blev gennemført for over 10 år siden, havde man regnet ud, at den ville koste 70 mio. kr. at gennemføre. Den rytmiske musik fik 35 mio. kr., og med den afmatning, vi oplever nu, er de regionale spillesteder i en umulig situation. - Via deres spillestedsaftaler er de kontraktligt forpligtiget til at præsenterer så og så mange bands på så og så mange forskellige genrer. Men hvis de gør det - og det skal de - sætter de penge til, og de tjener ikke længere de nødvendige penge på ølsalget, som kan få tingene til at hænge sammen. - Jeg skal ikke afgøre eller være med at diskutere, hvor mange symfoniorkestre eller hvor stor en del af det statslige musiktilskud, der skal gå til kirkekoncerter (red: det er 25 procent), men blot konstatere, at der uden besvær lige er bevilget 50 mio., kr. til Det Kongelige Teater, så de nu er oppe på en milliard i tilskud. Udsultet i årevis - Det rytmiske musikliv ligger dybt, dybt bagefter, når du ser på, hvad andre kulturområder får. Der er bare nogle politikere, som synes, at det er langt mere interessant at sidde og diskutere det her, mens der samtidig uden videre bliver bevilget halvanden milliard til nye motorveje i trafikudvalget. Det rytmiske område er på den måde blevet udsultet over en længere periode. Og den økonomiske krise har skærpet problemet, nu da færre og færre går ud og hører rytmisk musik, mens de store bands øgede honorarkrav med tilhørende underskud gør det til en stadigt mere risikabel affære at arrangere koncerter med de mellemstore og mindre navne. - Sådan et navn som Maria Key Band vil vi gerne lave. Men med 100-150 inde giver det os et underskud på 20.000 kr. På den måde er der mange bands, som vi siger nej til i dag. Og det er selvfølgelig også derfor, at vi gerne igen vil være regionalt spillested, så vi kan tage nogle af de bands, som vi i dag afviser. Metalbandet Motörhead gav en udsolgt koncert på Skråen, Nordkraft, det gav et underskud på 30.000-40.000 kroner, da det garvede metalpublikum ikke nær drak det øl, som arrangørsiden havde forventet. - Vi vil gerne lave sådan nogle koncerter med større navne og tænk, hvis vi kunne få halvanden million til 10 bands. Det er jo også vigtigt for musikken, at der kommer nogle store navne. Tidligere artikler om spillestedskrise: 11. december, "Har vi for mange symfoniorkestre", 13. december, "Selv de store er svære at vælge" og i går "Elbæk er imod skyttegravskrig".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...