Rytmiske nomineringer

Nephew og Simpson topper, men nordjyske Oh No Ono er også med i feltet

Bent Stenbakken
De første modtagere af Rock Nord Prisen , eksil-nordjyderne Oh No Ono, er dobbeltnomineret i Danish Music Awards.
Musik 17. januar 2007 05:00

De nominerede til Danmarks største musikpris, Danish Music Awards, er offentliggjort. Absolutte topscorere er Nephew, Mikael Simpson og debutanten Veto med hver syv nomineringer, efterfulgt af Thomas Helmig, Kim Larsen og Nik & Jay med hver fire. Danish Music Awards 2007 løber af stabelen i KB Hallen i København 3. marts og bliver sendt direkte på DR1. Der bliver i år overrakt 16 priser og en ærespris. De nominerede til disse priser er blevet udvalgt af en bred jury inden for musikbranchen, og juryen er nu i gang med anden runde af arbejdet: At finde vinderne i de forskellige kategorier. I én kategori er det dog overladt til publikum at bestemme vinderen: ’Årets Danske Hit’. Et hit er synonymt med folkelig succes, så opgaven med at fastslå, hvem der havde årets største af slagsen, overlades trygt til P3’s lyttere. Det gradvise generationsskifte, som DMA har budt på de seneste par år, ser ud til at være endeligt gennemført i år med navne som ex-nordjyderne Oh No Ono, Marie Key, Mani Spinx, Johnson og Nordstrøm. Dog uden at det er sket på bekostning af de ældre mere etablerede kunstnere, der ud over Kim Larsen og Thomas Helmig også tæller navne som Dicte og Michael Falch. Og samtidig gør de nyere navne, som har gjort sig bemærket ved de seneste uddelinger, sig igen i år stærkt gældende. Ud over Nephew og Nik & Jay drejer det sig bl.a. om Kira Skov og Peter Sommer. Det er alsidighed, der præger nomineringerne i de to udenlandske kategorier, der spænder lige så vidt som de danske: Fra Artic Monkeys over James Morrison og Lily Allen til Johnny Cash. Artic Monkeys og Gnarls Barkley er nomineret i begge kategorier. Danish Music Awards 2007 er også årets store musikshow, og foreløbig er de optrædende Thomas Helmig, Nephew, Nik & Jay, Natasja, Rasmus Nøhr og Veto. Og de nominerede er: ÅRETS DANSKE ALBUM Kim Larsen & Kjukken - Gammel Hankat Mikael Simpson - Stille & Uroligt Nephew - Interkom Kom Ind Thomas Helmig - Helmig Herfra Veto - There Is A Beat In All Machines ÅRETS DANSKE GRUPPE Kim Larsen & Kjukken Moi Caprice Nephew Oh No Ono Veto ÅRETS DANSKE SANGER Mikael Simpson Simon Kvamm (Nephew) Teitur Lassen (Teitur) Thomas Helmig Troels Abrahamsen (Veto) ÅRETS DANSKE SANGERINDE Kira Skov (Kira & The Kindred Spirits) Dicte Westergaard Madsen (Dicte & The Sugarbones) Marie Key (Marie Key Band) Natasja Saad Henriette Sennenvaldt (Under Byen) ÅRETS NYE DANSKE NAVN Johnson Mani Spinx Oh No Ono Trentemøller Veto ÅRETS DANSKE HIT Mikael Simpson - Jeg Sidder Fast Nephew - Igen og Igen og Nik & Jay - Når Et Lys Slukkes Nordstrøm - Berlin Rasmus Nøhr - Sommer I Europa ÅRETS UDENLANDSKE ALBUM Artic Monkeys - Whatever People Say I Am, That’s What... Gnarls Barkley - St. Elsewhere Johnny Cash - American V: A Hundred Highways Justin Timberlake - Futuresex/Lovesounds Muse - Black Holes And Revelations ÅRETS NYE UDENLANDSKE NAVN Artic Monkeys Gnarls Barkley James Morrison Lily Allen Wolfmother ÅRETS DANSKE ROCK UDGIVELSE Michael Falch - Falder Du Nu Mikael Simpson - Stille & Uroligt Moi Caprice - The Art Of Kissing Properly Nephew - Interkom Kom Ind Veto - There’s A Beat In All Machines ÅRETS DANSKE ELECTRONICA UDGIVELSE Hess Is More - Captain Europe Kenneth Bager - Fragments From A Space Cadet Trentemøller - The Last Resort ÅRETS DANSKE HIPHOP UDGIVELSE Johnson - Det Passer Natasja - Release UFO Yepha - Ingen Som Os ÅRETS DANSKE BØRNEUDGIVELSE Diverse Kunstnere - Der var engang en dreng Diverse Kunstnere - MGP 2006 Stine Michel - Mosekonen Brygger ÅRETS DANSKE SANGSKRIVER Kim Larsen & Kjukken Mikael Simpson Simon Kvamm Peter Sommer Thomas Helmig ÅRETS DANSKE PRODUCER Mikael Simpson - (Mikael Simpson) Carsten Heller - (Nephew) Jon & Jules - (Nik & Jay) Trentemøller - (Trentemøller) Troels Abrahamsen - (Veto) ÅRETS DANSKE MUSIKVIDEO Niels Gråbøl - (Mikael Simpson - Jeg Sidder Fast) Michael Christensen & Pingo van der Brinkloev - (Nik & Jay - Boing!) Lasse Martinussen - (Peter Sommer - 8660) Jorge Ballerin - (UFO Yepha - Op Med Håret) Peder Pedersen - (Veto - We Are Not Your Friends) ÅRETS DANSKE POP UDGIVELSE Kim Larsen & Kjukken (Gammel Hankat) Nik & Jay (3: Fresh-Fri-Fly) Peter Sommer (Destruktive Vokaler) Rasmus Nøhr (Lykkelig Smutning) Thomas Helmig (Helmig Herfra) ÆRESPRISEN Uddeles til en kunstner, der gennem sit virke har haft stor betydning for dansk musik.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...