Rytter vandt både guld og sølv ved DM i military

Anne Kris­ti­ne An­der­sen vandt det dan­ske mes­ter­skab.privatfoto

Anne Kris­ti­ne An­der­sen vandt det dan­ske mes­ter­skab.privatfoto

KLITHUSE:Det blev til flotte resultater, da seks piger fra Klithuse Military Klub deltog ved Holte Rideklubs militarystævne. Stævnet og dets baner var krævende, og der var mange gode ryttere i dysten om placeringerne. Derfor skulle det vise sig at være en vanskelig start for pigerne, men som stævnet skred frem, anede pigerne muligheden for sejr. Dette lykkedes for de seks nordjyske piger, og de vandt alle klasser, de startede i. Kronen på værket var dobbeltsejr i Dansk Ride Forbunds mesterskab, hvor Anne Kristine Andersen blev dansk mester på hesten Zafir, og ydermere tog hun også sølvmedaljen på sin anden hest Juno Fladelandgård. Desuden vandt Rikke Mortensen den svære CNC klasse med hesten Bally Genius og tog flere topplaceringer med de øvrige heste hun stillede op med. Resultaterne for Klithuse-rytterne: CNC: 1. Rikke Mortensen på Bally Genius, 2. Anja Danielsen på Bally Beebob, 4. Rikke Mortensen på Courage, 5. Rikke Mortensen på Teyde, 7. Lærke Larsen på Calypso Sun. Let Military: 1. Lærke Larsen på Lillebror Bally, 3. Lærke Larsen på Carisma. DRF’s mesterskab pony: 1. Anne Kristine Andersenpå Zafir, 2. Anne Kristine Andersen på Juno Fladelandgård.