S: Ældre rygere skal sikres

ESBJERG:Skal de svageste ældre på landets plejecentre have sig en cigaret på deres værelse, skal de have rygeforklæde på. Nægter de det, skal cigaretterne tages fra dem. Det foreslår Socialdemokraternes Bjarne Laustsen, der ud over at være medlem af Folketinget er præsident for Beredskabsforbundet, skriver JydskeVestkysten. Meldingen kommer efter, at to ældre kvinder tirsdag aften mistede livet i dødsbrande i en ældrebolig og et plejecenter. /ritzau/