S afviser EU-vetoret

EMNER 9. september 2004 06:00

KØBENHAVN: Socialdemokraterne afviser at give SF vetoret mod større ændringer i det fremtidige EU-samarbejde til gengæld for, at SF går med i en såkaldt national aftale om EU's forfatningstraktat. Det var beskeden fra Socialdemokraternes politiske ordfører, Frank Jensen, da han i går mødtes med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i et indledende forsøg på at skabe en bred politisk aftale om traktaten, inden den sendes til folkeafstemning. SF frygter, at en ændring fra enstemmighed til flertalsafgørelser kan snige mere union ind ad bagdøren. En vetoret over, hvornår Danmark går med til at indføre flertalsafgørelse på nye områder, er en måde at løse problemet på, mener SF. Men partiet har ikke lagt sig fast på nogle krav. Denne model afviser S imidlertid. Til gengæld overvejer partiet andre modeller med en tidsbegrænset vetoret eller muligheden for, at der skal være totredjedeles flertal i Folketinget, før Danmark kan sige ja til nye flertalsafgørelser. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...