Politik

S: Alle vinder med udspil fra landbrug og naturforening

Mette Frederiksen roser udspil om omfordeling af landbrugsjord, men ved ikke, hvor pengene skal komme fra.

I et fælles udspil, som er blevet fremlagt torsdag, foreslår Landbrug <ncs_amp/> Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening blandt andet, at lavtliggende landbrugsjord, som giver et dårlig afkast, skal opkøbes af staten.

I et fælles udspil, som er blevet fremlagt torsdag, foreslår Landbrug <ncs_amp/> Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening blandt andet, at lavtliggende landbrugsjord, som giver et dårlig afkast, skal opkøbes af staten.

KØBENHAVN:Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kalder det "helt utroligt positivt", at Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening sammen har foreslået en jordfordeling i landbruget.

- Jeg synes, at det er et godt og sammenhængende forslag. Alle vinder på den her model, siger hun og påpeger, at det ligger tæt op af et tidligere forslag fra Socialdemokratiet.

I et fælles udspil, som er blevet fremlagt torsdag, foreslår de to organisationer blandt andet, at lavtliggende landbrugsjord, som giver et dårlig afkast, skal opkøbes af staten.

Organisationerne forestiller sig, at 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til natur eller græsning. Det svarer til knap det dobbelte af Falsters areal.

For pengene kan landmændene i stedet købe landbrugsjord hos andre landmænd.

Men sådan en omfordeling kræver et milliardbeløb for at komme i gang.

Selv om Mette Frederiksen kalder det et godt udspil, vil hun ikke love, at pengene kan findes. Heller ikke efter et regeringsskifte.

- Jeg synes, at det er et godt udspil, men jeg har ikke en milliard i lommen. Men det må komme an på en prøve i de politiske forhandlinger, siger hun.

Og netop politiske forhandlinger håber hun, at regeringen snart vil indkalde til.

- Regeringen skal tage det meget alvorligt og indkalde til politiske forhandlinger, og så må vi komme i gang, siger hun.

Hvis regeringsmagten skifter farve efter det kommende folketingsvalg, vil SF blive en del af Socialdemokratiets parlamentariske grundlag.

Partiets formand, Pia Olsen Dyhr, slår fast, at det handler om ambitionsniveau, hvis man vil i mål med en grøn omstilling.

- Det kommer ikke af sig selv, siger SF-formanden, som mener, at det godt kan lade sig gøre at finde finansiering.

- Vi kan jo se, at der ved årets udgang som oftest er én milliard tilovers på statens budgetter. Vi foreslår, at man sætter en milliard af til en fond, som vi blandt andet kan bruge til at opkøbe jord, siger hun.

/ritzau/