S er svaret

Mange har spurgt mig, hvorfor bruger du ikke stærkere ord mod pastoren, som han selv gør i hans argumentationsform.

Thisted 1. oktober 2006 21:46

Til dem har jeg svaret, at selvom han altid krydrer sine svar med personlige bemærkninger, så er dette mere afslørende om Færgeman selv end mange stærke ord. Ingen - absolut ingen- kan, når man forfalder til den form for argumentation, tage et sådan menneske alvorligt, endog respektere hans argumentationsform. Se blot på hans seneste angreb mod min dokumenterede argumentation hvordan den bruges af ham. Jeg ved ikke, hvad det er han har fundet i 2001, men jeg ved at rådet for de socialt udsatte har dokumenteret at uligheden er steget fra 2001 til 2005. Hvilket jeg konstaterer, på følgende måde, at det er resultatet af det regime bestående af tre partier VK og DF som har med deres politik skabt denne ulighed. Når det er situationen så behøver man ikke at stille spørgsmålet om der er brug for et socialdemokrati. Socialdemokratiet er det svar, der skal rette på uligheden, et budskab flere og flere vil slutte op om. Ole Vagn Christensen MF, Provst Sonnesvej 12, Thisted

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...